Gør du nogle gange noget, som du fortryder straks efter, at du har gjort det f.eks. råbe af dit barn, blive sur på din kæreste, fordi han kommer lidt for sen hjem, eller måske noget helt andet.


Har du nogensinde lagt mærke til, at du gentager nogle bestemte mønstre, som gør dig gal, sur, kede af det, eller hvor du føler dig uretfærdig behandlet - som eksemplerne beskrevet ovenfor, eller f.eks. kan du blive rigtig sur, når toget er forsinket?

Måske du tænker, det er da klart, at jeg bliver sur, når toget er forsinket!

Hvad sker der, når du bliver sur? Har du det godt? Er din krop afslappet? Får din surhed toget til at komme til tiden?

Hvad vil der ske, hvis du valgte at acceptere at toget var forsinket?

Har du det godt? Er din krop afslappet?

Kunne det være interessant af undersøge, hvilke fordele du har ved at blive sur? - måske er du, i andre situationer i livet vant til at, når du bliver sur, så får du din vilje eksempelvis, da du var barn og blev sur på din mor, fordi du ikke måtte få den kiks, og din surhed fik din mor til at skifte mening, så fik du det du gerne ville – Men opnåede du det samme i togsituationen?

Hvis vi ønsker, at ændre adfærd, som ikke tjener dig længere, er det en god idé at finde fordelen ved adfærden, på samme måde som nævnt ovenfor.

Fordelen kan enten være at opnå et eller andet eller undgå et eller andet. Det vil sige, at alt det vi foretager os, gør vi af en grund og det vi betragter som uhensigtsmæssig adfærd har til formål at give os noget vi ikke får dækket - et underliggende behov, i eksemplet ovenfor, at få sin vilje.

Når først fordelen ved adfærden er fundet, er det muligt at give slip på den, og det vil give dig frihed til at acceptere, det livet byder på.