En kvinde i hendes bedste alder mødte op hos mig… Hun havde et ønske om at gøre noget ved vægten, og det var ikke kun at flytte den fra badeværelsesgulvet til soveværelset. Hun fortæller; Jeg vil meget gerne tabe mig, men jeg vil ikke på slankekur, det er prøvet masser af gange, og det virker ikke.

Sessionen gik godt, hun fik ”taget fat” i mange gode emner under hypnosen.

Da den efterfølgende weekend næsten var ovre hørte jeg fra hende; I går måtte jeg levne mad på min tallerken efter kun at ha taget én gang, og jeg sad kun og nippede til guf og chips. Det var vildt mærkeligt, men på den gode måde. Det var ikke svært, og det er jo det bedste, tror du det aftager med tiden?

Mit svar til hendes spørgsmål var; Jeg tror, du har fundet noget frem, som du havde glemt, men nu husker du det igen. Hold blot fast i tanken dag for dag, uge for uge, år for år. Ja, resten af livet, og det vil være din nye ven hver eneste dag.

Et par dage gik, og igen kunne hun melde retur at alt var som hun ønskede. Hun troede, at det var mig, som havde gjort noget, der fik hende til at have, det som hun havde. Jeg kunne fortælle hende, at det ikke var tilfælde. Det var helt igennem hendes egen fortjeneste, jeg havde blot taget hende i hånden for at hjælpe hende hen til det første sving på vejen, så hun havde frit udsyn ud i horisonten.

En uge var nu gået. Tilbagemeldingen var stadig; Det er dejligt, at det er så nemt. Jeg spiser mindre til frokost, end jeg plejer, og jeg er ikke så lækkersulten som vanligt og kan nøjes med lidt, hvis trangen kommer, men jeg vil gerne snart kunne se det på vægten.

Jeg fortæller hende, at det med vægten nok skal komme og anbefaler, at vi ser tiden an.

Og endnu en uge gik, præcis som hun ønskede, og nu skete der også noget. der var røget knap et kilo fortæller hun. Det gik ikke så stærkt, som hun kunne tænke sig, men hun fremhæver; det bedste er, at det ikke føles svært, og bare naturligt.

Nu begynder kiloene at rasle af og efter første måned, kunne hun melde retur, minus 3.5 kilo. Men det vigtigste er, at kvinden i hendes bedste alder er glad og tilfreds.

Godt gået du er så sej!